Translate

mandag den 16. december 2013

Knækbrød med kerner

Har ofte tænkt på selv at lave knækbrød. Her i sommers tænkte jeg at nu skulle det være.
Jeg er officielt færdig med købe knækbrød, det er simpelt, hurtig og billigt at bage selv. Og så smager det mange gange bedre....


Denne portion har kostet mig ca 15 kroner at lave, og så blev der knap 700 gram lækkert "knækbrød

Hjemmebagt knækbrød

Giver 1 bageplade fuld

2 dl mel
2 dl kerner
1 tsk bagepulver
½-1 tsk salt
1 dl vand
½ dl olie

Alle ingredienser blandes til en blød masse, placer mellem 2 stykker bagepapir og rul dejen ud.
Skær i passende stykker og bag dem midt i ovnen på ca 180 grader i 18-20 minutter

Når de er kølet af, kan de let knækkes over, der hvor de er skåret.
Opbevares i lufttæt beholder - med mindre du kommer til at spise alt sammen.....

Mel og korn typer kan vælges efter smag og behag, husk dog at ikke alle mel typer har hæveevne, så det er en god idé at lade halvdelen af melet være hvedemel.

Nogen af kernene kan også udskiftes med fx. birkes, eller man kan dryssse med birkes før bagning.
Har snart prøvet alle former for variationer, og har pt. mest hang til knækbrød med majsmel og solsikke, eller hørfrø og birkes

Velbekommen