Translate

søndag den 1. marts 2015

Durum boller

Jeg har generelt en svaghed for alt, hvad der kan komme durum i. De her durum boller er ingen undtagelse, de kræver ikke mange ingredienser, tager ikke lang tid at lave og så er det en fryd for smagsløgene, specielt lækre med italiensk lufttørret skinke og en god ost

Durum boller

25 gram gær
3½ dl lunken vand
2 tsk. salt
2 spsk. sukker
1 spsk. olie
400 gram durum mel
100-150 gram hvedemel

Gæren udrøres med det lunkne vand
Durummel, salt, sukker, olie og så meget hvedemel, som dejen kan tage, tilsættes
Æltes med kærlig hånd og hæver tildækket i 30 minutter

Dejen formes til 12-14 boller og efterhæver tildækket til dobbelt størrelse, ca 40 minutter
Klip et kryds i toppen af bollerne og pensel med vand
Bages på næst nederste rille i ovnen, ved 200 grader i ca 12 minutter

Velbekommen