Translate

lørdag den 25. oktober 2014

Hvede knopper

På min datters utallige opfordringer, kommer der lige en opskrift på varme #hveder.
Traditionen tro spises de Stor Bededag, men spørg du mig, er de så lækre at de kan spises året rundt.



HVEDEKNOPPER

50 gram gær
2½ dl vand
1 tsk salt
1½ tsk sukker
1 æg
400 gram hvedemel

Gæren smuldres og udrøres med lunkent vand.
Salt og sukker tilsættes.
Ægget piskes let sammen og tilsættes sammen med hvedemelet.
Dejen æltes til den slipper. Lad hæve et lunt sted i 45 minutter.

Dejen formes til 6-8 boller, lægges i et smurt ildfast fad, ca. 20x25 cm.
Fadet sættes over en gryde med dampende vand. 
Lad dem hæve sådan i 15 minutter.

Pensel med vand og sæt dem i en 225 grader varm ovn i ca. 15 minutter, til hvederne har fået lidt farve. Lad dem køle af på en rist.

Når de skal spises, flækkes de og ristes i ovnen ved 225 grader på en rist.
Spises med koldt smør

Velbekomme