Efter alt for mange års pause, har vi endelig høns igen. Denne gang faldt valget på den fineste af dem alle, La Bresse Gaulouise. De skulle være det bedste kød, som fåes, så det glæder vi os til at smage til næste år. I første omgang, venter vi bare på de begynder at lægge æg :)
Translate
lørdag den 3. oktober 2020
Spaghetti med lynstegte grøntsager
Ugens italienske ret, fra bogen Italienske hemmeligheder, er endnu en primi. En yderst lækker pastaret, som ikke tager lang tid at lave.
Jeg valgte, at bruge squash, asparges og cherrytomater fra haven.
Opskriften kan findes her: #Modenemamma
onsdag den 30. september 2020
Fugtig æblekage
Ingredienser
5 æbler
saften af 1 citron
200 gram sukker
1 vanillestang eller 1-2 tsk vanille pulver
5 æg
300 gram hvedemel
150 gram smør
1 spiseske bagepulver
Forvarm ovnen til 170 grader.
Sæt smøret i en gryde eller skål, og smelt det i ovnen.
Æblerne skrælles, og skæres ud i små stykker. Tilsæt citronsaften og 50 gram af sukkeret. Blande det godt sammen, og lad det hvile på bordet.
Æggene slåes ud i en stor skål sammen med det resterende sukker. Pisk det godt sammen med elpisker.
Tilsæt det smeltede smør, vanille, mel og bagepulver. Bland det godt rundt.
Tilsæt æble stykkerne, og hæld det i en springform.
Bages i ca 40 minutter. Tjek med et spyd i midten af kagen. Hænger der dej på, skal den have lidt mere.
Serveres som den er, eller med flødeskum, cremefraiche eller lidt vanilleis.
VELBEKOMMEN
Kyllinge bryst med spinat og ost
Ingredienser
1 kyllinge bryst pr. person
salt og peber
1 par cherry tomater
Fyld til 6 kyllinge bryster:
225 gram optøet spinat
125 gram ricotta
100 gram parmesan
revet muskat nød
salt og peber
Der lægges et forsigtigt snit i kyllinge brysterne, så der dannes en lomme.
Spinaten drænes og hakkes fint.
Bland med ricotta og riv parmesanen fint ned i blandingen.
Samages til med salt, peber og friskrevet muskat nød.
Fyldet fordelses i brysterne, tomaterne skives og lægges ovenpå brysterne, Pres et par tomatskiver fast i fyldet.
Lægges i et ildfast fad, og passer sig selv ved 200 grader i ca 45 minutter.
VELBEKOMMEN
Ravioli med ricotta og spinat
Sidste uges italienske ret, fra bogen Italienske hemmeligheder, var en af mine favorit primi - ravioli. Elsker bare alle former for fyldt pasta.
Den er ikke svær at lave, og smager så fuglene synger. Det hjælper selvfølge lidt, hvis man har en pasta maskine, som jeg kun kan anbefale, at anskaffe sig.
Har kun en ting, at sige om denne ret: MUMS
Opskriften kan findes her: #ModerneMamma
onsdag den 23. september 2020
Ovn stegt rødfisk
Ingredienser
1 rødfisk filet pr. person
Citron
Olivenolie
Salt og peber
Tænd ovnen på 180 grader
Læg fisken på en bageplade med bagepapir.
Kryder med salt og peber.
Skær citronen i skiver, og læg 2 skiver på hver filet.
Hæld en lille smule olivenolie over fisken.
Fisken steges i 15-20 minutter
VELBEKOMMEN
Salat med asparges
Sidste uges opskrift, fra bogen Italienske hemmeligheder, var en salat, som hører under antipasti - en dansk appetitvækker.
Super lækker salat, og det overraskede mig meget, hvor godt det faktisk smager med balsamicoeddike og olivenolie som dressing. Jeg spiser normalt min salat helt uden dressing. Men det er da ikke sidste gang, jeg har lavet denne her.
Kan varmt anbefales. Opskriften finder i her: #Modernemamma
onsdag den 16. september 2020
Citron gratineret fladfisk med nye kartofler, enoki og dildsauce
Fandt denne super lækre opskrift hos #Skagenfood.
Retten skulle oprindelig have været med skærising, men fiskemanden havde kun spætter.
Hold da op hvor smagte det bare vidunderligt, kan kun anbefale denne opskrift, som du kan finde her: Lækre fiskeretter
Kyllingelår med hot barbecue
Har længe forsøgt at ramme en god smag til kyllingelår, og endelig er det lykkes.
De er rimelig hotte, ønskes de mildere i smag, så halver peber og undlad chili.
Ingredienser
Ca. 750 g kyllinge underlår (drumstick)
Rub:
1½ spsk. hvidløgspulver
1½ spsk løgpulver
½ spsk chilipulver
1 spsk paprika
1 spsk ingfær
2 spsk salt
1 spsk peber
Marinade:
Barbecue sauce
Bland rubben og vend lårene, så alle sider er dækket. Læg dem på en bageplade med bagepapir i ca 30 minutter, så de tørre lidt.
Sæt pladen i ovnen ved 180 grader. Efter 20 minutter vendes lårene, og der gives yderligere 20 minutter.
Herefter pensles alle sider med barbecue sauce, sæt i ovnen 10 minutter, pensel igen, i ovenen 10 minutter og pensel igen og i ovnen 10 minutter.
VELBEKOMMEN
Budding med chokofløde og blommer
Sidste uges italienske ret, fra bogen #Italienske hemmeligheder, var en dolci - dessert.
En budding lavet på ricotta, serveret med varm, karamelliserede blomme og koldt chokolade flødeskum.
Ud over at ricottaen giver en sjov koncistens, smagte den super lækkert. Kan kun anbefale at prøve den.
Du finder opskriften her: #ModerneMamma
onsdag den 2. september 2020
Broccoligratin a la Dario
Dagens opskrift fra bogen Italienske hemmeligheder hører under secondi, svarende til vores forret.
Elsker gratin, men var lidt skeptisk, da jeg lavede denne. Men må indrømme, at den smagte himmelsk.
En lidt sjov konsistens, i forhold til hvordan jeg normalt laver gratin, men den var både lækker og mættende.
Jeg skiftede julesalat ud med hjertesalat, da jeg ikke kunne opdrive julesalaten nogen steder.
Opskriften kan du finde her: Moderne mamma
onsdag den 26. august 2020
Madpandekager med asparges
Onsdagens opskrift, fra bogen Italienske hemmeligheder, var en meget positiv overraskelse.
Madpandekager med asparges er en primi, svarende til dansk forret.
Var egentlig lidt skeptisk, da der skulle bruges mozzarella og gedeost. Har aldrig smagt gedeost, og mozzerella er ikke lige min farvorit. Men hold da op hvor smagte retten bare himmelsk. Selv her et par timer efter vi har spist, sidder jeg og nyder den lækre smags symfoni.
Helt sikker ikke sidste gang denne ret er blevet serveret her i huset.
Opskriften kan findes her: Moderne Mamma
torsdag den 20. august 2020
Dude Kanin
Har hæklet denne kanin til vores barnebarn, Sophia. Tror jeg bliver nødt til at lave en mere, til os selv. Den er bare for kær.
Opskriften er fra LittleOwlsHut.
Garnet er købt hos Strikkegarn
Dandelion Lane
Det tog mig godt nok et stykke tid, at få dette sjal hæklet færdigt. Men synes det var så smukt, at jeg bare måtte eje det.
Opskriften er fra Grassharpstitches.
Flæse nederdel
Har lige afleveret denne strikkede nederdel til vores barnebarn, Sophia.
Opskriften er fra Houseofyarn.
Kyllinge-fars fad
Ingredienser
1 kg hakket kalv og flæsk
2 kyllinger
1 bakke champignons
½ liter fløde
2 dl vand
1-2 fed hvidløg
salt og peber
3 plader butterdej
Kyllingerne koges ca 1 time, kødet pilles fra og skæres i tern.
Rør hakkekødet med vand, hvidløg, salt og peber.
Champignons renses, skæres i skiver og svitses i lidt smør eller olie, tilsæt fløde og smag til med salt og peber. Den kan evt. jævnes lidt med maizena udrørt i mælk.
Et ildfast fad smøres, farsen fordeles i bunden. Ovenpå lægges kyllingen, hæld chamignon stuvningen over.
Butterdejen udrulles til lidt længere end fadet, skæres i tynde strimler, og lægges på som et gitter.
Sæt fadet i en 200 grader varm ovn i 1 time.
VELBEKOMMEN
Risotto med skaldyr
Onsdagens ret, fra bogen Italienske Hemmeligheder, var en forret - primi.
Jeg har lavet rigtig meget risotto, men aldrig noget, som bare ligner denne.
Selvom jeg stadig har en anden version, som min store farvorit, så bliver det ikke sidste gang, jeg laver denne cremede skaldyrs risotto. Det var en nydelse at både servere og spise den.
Opskriften finder du her: Moderne Mamma
Appelsin-lakrids-semifreddo
Sidste uges opskrift, fra bogen Italienske hemmeligheder, var denne lækre semifreddo. Det er en halvfrossen is, som er enormt lækker cremet og blød.
Var dog lidt skeptisk, da der skulle 500 g. mascapone i, men den smagte så lækker. Kunne dog ikke få fat i lakridspulver, så det måtte vi tænke os til :)
Opskriften kan findes her: Moderne Mamma
mandag den 10. august 2020
Torsk a la pizzaiola
Onsdagens ret fra bogen Italienske hemmeligheder, smagte fint, men når fisk tilberedes på denne måde, er jeg ikke helt så vild med det.
Jeg kunne ikke få torsk på dagen, så det blev med små rødspætte fileter i stedet for.
Tror hvis jeg laver retten igen, at det bliver prøvet med kylling i stedet for fisk. For pizzaiola smager himmelsk.
Opskriften kan du finde her: Moderne Mamma
mandag den 3. august 2020
Kartoffel- og ricottagnocchi
torsdag den 23. juli 2020
Risottokugler med mozzarella
En super lækker antipasti, Suppli con mozarella, som vi helt sikkert kommer til at lave igen.
En kugle af kogt, kold risotto med et stykke mozzarella i midten. En god panering, og så en tur i frituren.
Virkelig lækker sprød og velsmagende.
Opskriften kan findes på Moderne Mamma
torsdag den 16. juli 2020
Kalkun med parmaskinke
Pasta med friske grønsager
Havde egentlig glædet mig, da sidste uges ret smagte himmelsk, men blev desværre skuffet. Ved ikke om det var de høje forventninger, men brød mig ikke specielt godt om retten.
onsdag den 1. juli 2020
Penne med radicchio
Kan varmt anbefale denne ret, som smager himmelsk. Jeg skiftede dog radicchio ud med rød spidskål, da jeg ikke er så god til bitre salater.
Tænk at så lidt, kan blive så godt. Elsker Italiensk.
torsdag den 25. juni 2020
Polentaskiver med Porrer
Jeg kan ikke bringe opskriften, men ved at alle Moderne Mamma opskrifter er at finde, på deres hjemmeside.
I går stod den på Polentaskiver med Porrer. Retten hører til forretter, Antipasti.
Var ikke synderlig imponeret af den, synes ikke rigtig den smagte af noget. Men prøver da nok at lave den igen, med lidt mere smag i.
tirsdag den 2. juni 2020
Dove Reviving Body Wash
I samarbejde med Dove, har jeg testet Reviving Body Wash. Men må indrømme, at jeg ikke er begejstret.
Denne variant siges, at dufte af Hibiscus te og granatæble, men jeg følte, at jeg var i bad med en pakke Hubba-Bubba tyggegummi.
Et af Doves varemærker er, at produktet giver en silkeblød hud.
Men efter at have brugt den en uge, er min hud altså stadig tør.
Så desværre ikke et produkt jeg vil anbefale.
#dovebodywashbuzz #dove #buzzador
onsdag den 27. maj 2020
Hasselbagt svinemørbrad
Hasselbagt svinemørbrad
torsdag den 27. februar 2020
Lime fromage
Det er så dejlig en frisk dessert.
Ingredienser
3 blade husblas
3/4 dl saft fra lime
3 æg
93 g sukker
2½ dl piskefløde
Husblas smeltes i lime saften.
Æggene deles i hvide og blomme. Hviderne piskes stive, blommerne piskes tykt og luftigt med sukker.
Pisk fløden.
Lime og den opløste husblas piskes kraftigt med æggeblommerne. Halvdelen af flødeskummet piskes i. Den sidste halvdel af piskefløden vendes forsigtigt i med en dejskraber. Vend forsigtigt de piskede hvider i.
Hæld fromagen i en skål, og dæk med madfilm. Stil på køl i min. 3-4 timer.
VELBEKOMMEN