Translate

tirsdag den 3. december 2013

Cannelloni med Laks

Jeg blev simpelthen nødt til at lave #cannelloni igen, tror det er min nye favorit pasta.
Så selvom den allerede har været med i min #knorrbuzz så får i den lige igen

I Italien er aftenmåltidet sammensat af flere forskellige retter, disse deles ind i:
#antipasti som består af små appetitvækkere, hvis der serveres brød, er det ved denne ret
#primi her servers retter med pasta, ris og/eller suppe
#secondi som er selve hovedretten, kød med noget enkelt tilbehør
#dolci desserten, kan være kage, is og/eller frugt

Som en del af min kampagne for #knorrbouillon holdt jeg i weekenden et større mad orgie.

Måtte dog ændre lidt i det traditionelle ved det #italienske måltid, for at få flest mulige retter hvor bouillon kunne indgå.

Antipasti blev focaccia  med olien og soltørrede tomater

Primi blev både de små indbagte pizzaer og #cannelloni med #laks


Secondi blev parmesan paneret kyllingebryst med ovnbagte kartoffeltern

Dolci blev til frugt og en lækker, lækker italiensk æblekage

Cannelloni med laksefyld og limesauce

250 g friske lasagneplader.
400 g fersk laksefilet
2 1/2 tsk salt
1 fed hvidløg
120 g ricottaost - jeg brugte philadelphia flødeost, da jeg ikke lige kunne få ricotta
1 dl  madlavningsfløde
1 bundt dild
fintrevet skal fra 1 limefrugter
friskkværnet peber
3 dl #grøntsagsbouillon
saft fra 1 lime
1 dl piskefløde
1/2 dl madlavningsfløde

Limesauce:
Bland 3 dl grøntsagsbouillon, saften fra 1 lime, 1 dl piskefløde og ½ dl madlavningsfløde.
Bring i kog, lad simre i ca 15 minutter. Hvis den er meget tynd, kan den jævnes med lidt maizena

Laksefyld:
Blend laks, salt og hvidløg
Tilsæt fløden og osten
Farsen vendes sammen med dild, limeskal og peber

De friske pastaplader - hjemmelavet selvfølgelig - skæres ud i passende stykker.
Lakse farsen fyldes på, og de rulles som madpandekager
Lægges i et velsmurt ovnfast fad, limesaucen hældes over
Gratiner evt. med lidt revet ost
Bages ved 200 grader i ca 25 minutter

Velbekommen

Ingen kommentarer:

Send en kommentar