Translate

tirsdag den 29. oktober 2013

DIY yoghurt

Så kom mit yoghurt apparat endelig, og det er alle pengene værd.

Da jeg bedst kan lide den tykke græske yoghurt, valgte jeg at lave min første portion på 1 liter økologisk sødmælk - 24 timer fra ko til butik.
Som starter brugte jeg 60 g græsk yoghurt.

Mælken koges op til 82-85 grader, hvorefter det afkøles til 45 grader.
Så plandes yoghurt kulturen i (læs græsk yoghurt), det hældes på glas og stilles i maskinen i 12 timer.

Dejlig nemt, og så slipper jeg for at sikre den rette temperatur, for det sørger yoghurt apparatet for.

Efter de 12 timer sættes glassene i køleskabet, hvor de tykner yderligere under afkøling.
Når glassene åbnes, kan der ligge lidt klar eller svagt grønlig væske tilbage (læs valle). Dette hældes fra og yoghurten er klar til servering.

Som det ses på billedet, blev yoghurten dejlig tyk - ikke helt som græsk yoghurt, men den er jo også drænet.
Smagen mindede også meget godt om græsk yoghurt, en anelse mindre sur og mere afrundet.

Så jeg er glad og tilfreds.

Til næste hold yoghurt tages 60 g fra til kultur.
Velbekommen

Ingen kommentarer:

Send en kommentar